Idealcombi

HVAD SKAL JEG VÆLGE?

Der kan være mange grunde til, at man bør skifte sine vinduer. De fleste relaterer til vinduernes alder og beskaffenhed. Udtjente og gamle vinduer er sandsynligvis både utætte og materialemæssigt i dårlig stand. Med nye vinduer sikrer man sig en højere komfort, bedre isolering, lydreduktion og en pænere facade. Alt dette er med til at spare på varmeregningen og øge husets herlighed og gensalgsværdi.

 

Nedenfor beskrives nogle udvalgte produkter. For det fulde produktprogram og brochurer besøg www.idealcombi.dk

TRÆ ELLER KOMBINERET TRÆ|ALUMINIUM

Der er fordele ved begge produkttyper. Nogle foretrækker et vindue i rent træ og nyder at arbejde med huset, herunder at male vinduer. Andre vil hellere bruge tiden på noget andet og foretrækker derfor vinduer i kombineret træ-aluminium. Vi har her beskrevet de to typer af produkter hver for sig, for at give dig et objektivt grundlag at vælge ud fra.

TRÆVINDUET

Omkostningerne ved produktionen af trævinduer er mindre end for de kombinerede produktserier. Trævinduer er derfor som udgangspunkt en billigere investering. Træ er nemt at bearbejde og har en utrolig god holdbarhed og gode isoleringsevner. I dag ser man stadig originale trævinduer i bygninger fra det forrige århundrede. Med den rette vedligeholdelse kan et trævindue holde i mange årtier. Samtidig repræsenterer trævinduerne for mange stadig det traditionelle danske håndværk og absolut bedste materialevalg til vinduer og døre.

Brugen af kernetræ giver vinduer en langt længere levetid, og det er derfor altid en god idé at undersøge hvor meget kernetræ, der anvendes i elementerne hos de enkelte vinduesproducenter. Idealcombi’s trævinduer har minimum 90% kernetræ i alle udvendige og vejrudsatte overflader og false. Vi garanterer derfor vores trævinduer en meget lang levetid med den rette vedligeholdelse.

TRÆ|ALUMINIUMS VINDUET

Kombinationen af træ og aluminium er den moderne løsning til forbrugerne, der ønsker en meget vedligeholdelseslet løsning. Opbygningen af systemet kaldes konstruktiv træbeskyttelse og sikrer vinduer og døre længere holdbarhed, da træet ikke er direkte udsat for vind og vejr. Udvendigt er vinduet beklædt med en klimaskærm i pulverlakeret aluminium, der beskytter mod det hårde nordeuropæiske vejrlig. Indvendigt består vinduerne stadig af træ, og dermed bevares det originale trævindues varme og dybde.

Mellem karm og ramme er alle Idealcombi’s kombinerede produktserier konstruereret med en uforgængelig kerne af enten komposit eller PUR. Kernen bryder kuldebroen mellem den udvendige alu-skærm og den indvendige træ-del og sikrer mindre varmetab og højere temperaturer i rudens randzone. Risikoen for indvendig kondens er dermed minimeret væsentligt. Materialernes uforgængelighed gør, at vinduernes karmfalse og våde zoner ikke skal vedligeholdes, og vinduets levetid er dermed forlænget markant.

Comments are closed.